Ragnarok er et årligt tilbagevendende løb for spejdere i alderen 12-16 år fra Ege division, hvor alle kan være med - også de yngste. Løbet tager udgangspunkt i en traditionsrig fantasiramme omhandlende den store høvding Erik og hans vikinger med skæve og skøre indslag. Løbet starter fredag aften med et natløb på 8-10 km med egen oppakning. Undervejs skal I passe på røde “fjender”, som skjuler sig i mørket og kommer ud for at stjæle jeres guld, mens I går mellem posterne. Om lørdagen, efter I har sovet, vil der være en dagsaktivitet af en frisk form. Til frokost laver I selv en lækker omgang mad, sommetider med uventede komplikationer! Lørdag aften bruges på lækker mad og en sjov aktivitet som kasino, banko eller noget helt syvende, hvem ved? Søndag morgen præsenteres vinderen af årets Ragnarok efter den nervepirrende retssag. Sæt kryds i kalenderen den 4-6/3 – 2022. Pris: 175 kr.pr. spejder. Tilmeldingen findes på facebook.com/ragnarokege – Tilmeld jer senest d. 22/2-2022 Ved spørgsmål kontakt teamet på ragnarok@egedivision.dk
Startdato 4. mar 2022